Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Interaktivt tøj med social påvirkning

Forestil dig at, det tøj du går i ikke kontrolleres af dig, men af de mennesker, der kigger på dig. Multikunstneren Behnaz Farahi udfordrer 3D-printet tøjs muligheder.
Forestil dig at, det tøj du går i ikke kontrolleres af dig, men af de mennesker, der kigger på dig. Multikunstneren Behnaz Farahi udfordrer 3D-printet tøjs muligheder.

Behnaz Farahi arbejder med ideer og projekter, der viser eksempler på, hvordan fremtidens design ikke bare er 3D-printet, men også kan reagere på stimuli fra huden og udefrakommende blikke på tøjet.

Hendes vision går ud på at lege med forestillingen om, at fremtidens tøj kan og skal indgå meget mere i sociale interaktioner, som et slags ekstra lag beskyttende hud. Caress of the Gaze er 3D-printede designs, der ud over at afprøve den allernyeste 3D-teknologi, også rækker ud imod modeverdenen, og viser, hvordan teknologien kan være med til at ændre måden hvorpå forskellige materialer kan kombineres på trods af varierende fleksibilitet og tæthed, og stadig blive printet i en enkelt omgang.

via GIPHY

Fordi Caress of the Gaze-designet er inspireret af hudens fleksibilitet, opfører det sig forskelligt alt efter, hvor det er i kontakt med kroppen – nogle steder vil det være blødt, andre steder stift. Derudover udfordrer designet måden vi i fremtiden kan indtænke tøj aktivt i sociale relationer – det kan potentielt ved hjælp af et sensorkamera, reagere på både køn, alder og de blikke som rammer det. Kropssprog kan altså få en helt ny betydning.

Selvom der stadig er langt fra teori til praksis, så åbner der sig lige så langsomt muligheder for at radikalisere tøjdesign og dets interaktive funktioner.