Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ellos åbner showroom i København

Med 200 m2 indretter postordremagasinet nu et hjem i indre by, der skal formidle deres mode- bolig- og skønhedsunivers til pressen og bloggere.
Med 200 m2 indretter postordremagasinet nu et hjem i indre by, der skal formidle deres mode- bolig- og skønhedsunivers til pressen og bloggere.

Den 23. februar åbner Ellos op for deres showroom i København, som er det første nogensinde af slagsen. Drømmen er senere hen at kunne udvide til de andre store byer i Skandinavien.

“I showroomet vil vi præsentere produktgrupperne: Mode, skønhed og bolig. Vi har indrettet det som et hjem, hvor alle kategorierne danner vores Ellos univers. På den måde har vi også mulighed for at indbyde både bloggere og pressen til, at de kan lave deres egne billeder der, lave små indretninger og outfitbilleder, og på den måde arbejde med vores produkter så de bliver set ’in action’ af vores forbrugere,” siger Trine Rønsbøl, der er dansk landechef for Ellos til Fashion Forum.

Hun fortæller, at det store sortiment vil blive udskifte to gange årligt, hvor der skal samarbejdes med en række af Danmarks kreative personligheder, som skal stå for indretningen. Det er Uffe Buchard fra Darling Creative Studio, der har været kurator på de første udstillinger.

Og ideerne stopper ikke der. Showroomet kan meget vel være første skridt på vejen imod at åbne en regulær butik, det Trine Rønsbøl kalder en ’guideshop’, hvor kunder ikke nødvendigvis kan købe hele Ellos’ sortiment, men hvor især boligtilbehøret skal kunne afprøves.

”På den måde kan forbrugerne komme ind og se og mærke møblerne, inden de køber dem, og opleve værdien mellem pris og kvalitet. Vi har i dag i gennemsnit 25.000 kunder dagligt, som besøger ellos.dk. Det kunne være fantastisk at tilbyde dem muligheden for også at opleve Ellos live.”

Showroomet ligger på Kronprinsensgade nr. 13 i København.

LÆS OGSÅ: “Ellos øger kendskabsgrad gennem Instalog”