Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

DK Company opkøber nye brands

Den danske modekoncern DK Company har indgået en aftale om at overtage mærkerne Culture, Pulz og Educe med virkning fra 1. januar 2016.
Den danske modekoncern DK Company har indgået en aftale om at overtage mærkerne Culture, Pulz og Educe med virkning fra 1. januar 2016.

DK Company, der blandt andet ejer InWear og Martinique, har købt mærkerne Culture, Pulz og Educe. De tre brands bliver overtaget fra Ball Group, som er ejet af kapitalfonden Axcel. Med opkøbet styrker DK Company sin position som en af de førende aktører inden for mid-market-segmentet i Skandinavien. De tre brands er blandt de mest populære tøjmærker til kvinder i Skandinavien, de har en høj kendskabsgrad, og de passer naturligt ind i DK Companys detailkoncepter. Administrerende direktør Jens Poulsen udtalte tidligere i dag i en pressemeddelelse:

LÆS OGSÅ: “Brands4Kids overtager Creamie fra DK Company”

”Jeg er stolt over, at DK Company i dag kan annoncere en overtagelse af tre stærke brands, der er inde i en positiv udvikling, ikke mindst takket være de mange kompetente medarbejdere. Vi har stor respekt for de brands, som de har bygget op, og vi ser frem til et tæt samarbejde fremover. Alle medarbejdere tilbydes at fortsætte i deres job fra DK Companys adresse i Ikast. Vi overtager tre meget forskellige brands. Culture kommer ind i koncernen med en stor omsætning og en bred og spændende kollektion. Pulz er særlig stærk på jeans og vil styrke DK Companys udvalg af underdele, og endelig er Educe vigtig i forhold til vores salg af ekspresvarer.”

LÆS OGSÅ: “DK Company i overskud trods opkøb”

Endvidere uddyber Jens Poulsen følgede: ”Vi ser frem til at arbejde med de nye brands og udnytte synergierne i vores detailkoncepter. Vi ser store muligheder i relation til koncernens e-handelsplatform, hvortil der skal ske en integration, og endelig ser vi et stort potentiale i at introducere de tre mærker på koncernens wholesale markeder i Mellem- og Sydeuropa.”