Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi

By Malene Birger trækker IC Groups kvartalsregnskab op

Med en omsætningsstigning på 7,2 procent i første kvartal i forhold til samme periode sidste år er damemærket det af IC Groups brands, der er kommet bedst fra start i koncernens regnskabsår.
Med en omsætningsstigning på 7,2 procent i første kvartal i forhold til samme periode sidste år er damemærket det af IC Groups brands, der er kommet bedst fra start i koncernens regnskabsår.

By Malene Birger har i første kvartal omsat for 108 millioner kroner. Dermed er mærket det af IC Groups brands, som har klaret sig bedst. Det fremgår af en selskabsmeddelelse.

Det er særligt i Sverige, Danmark og Norge, at der har været efterspørgsel efter det danske brand, skriver IC Group.

LÆS OGSÅ: “By Malene Birger får ny direktør”

En af forklaringerne på omsætningsfremgangen er, at det er lykkedes By Malene Birger at få flere af de kunder, som klikker forbi brandets webshop, til rent faktisk at foretage et eller flere køb.

“Væksten er hentet gennem blandt andet vores netbutik. Sidste år fik vi ikke konverteret nok af den trafik, der var inde på vores netbutik, til salg. Men nu har vi styrket vores marketingsindsats, og det er gået rigtig flot frem,” siger Jens Bak-Holder, som er Investor Relations Manager ved IC Group, til Finans.dk.

LÆS OGSÅ: “Style.com viser 10 danske designere frem”

Også i Tiger of Sweden er nettoomsætningen steget, og det er blevet til tre procent mere i forhold til første kvartal sidste år. Og også her er omsætningen på 277 millioner kroner drevet frem af vækst i de nordiske lande.

Peak Performance er derimod gået tilbage i sin omsætning med 2,8 procent. Nettoomsætningen faldt med 10 millioner kroner fra 353 millioner til 343 millioner kroner.

Generelt regner IC Group med, at de positive takter i kerneforretningen fortsætter. Selskabet forventer en omsætningsvækst på omkring fire procent for hele året. Resultatet af den primære drift forventes at ligge på omkring 10 procent, skriver koncernen i meddelelsen.