Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Allure Magazines stifter erstattes af digital profil

Linda Wells, som stiftede modemagasinet Allure i 1991, er trådt tilbage som chefredaktør. Posten overtages af Michelle Lee.
Linda Wells, som stiftede modemagasinet Allure i 1991, er trådt tilbage som chefredaktør. Posten overtages af Michelle Lee.

Stifter og chefredaktør for Allure Linda Wells skal fremover være konsulent i Condé Nast, som udgiver bladet. Det skriver Fashionweekdaily.

Linda Wells rolle bliver overtaget af Michelle Lee, der har arbejdet for magasinet In Touch Weekly fra 2004 til 2012, hvor hun ar chefredaktør siden 2010. Siden midten af 2014 har hun haft posten som chefredaktør på forlaget Nylon.

LÆS OGSÅ: ”Her er Euromans nye chefredaktør”

Michelle Lee kan også skrive på sit CV, at hun er medstifter af The Daily Front Row og US Weekly. Hun har været i forlagsbranchen i over 15 år og har sideløbende startet sit eget agentur Magnified Media, som laver digitale og trykte løsninger for forskellige mærker.

”Fra i dag begynder vi en ny fase af innovation af brandet (Allure, red.), hvor Michelle (Lee, red.) baner vejen for den næste strøm af forbrugere,” siger Bob Sauerberg, der præsident i Condé Nast.

Det siges, at Anna Wintour, der er kreativ direktør hos Condé Nast, allerede har mødtes med medarbejdere, hvis opgave er at få Allure ind i en digital udviklingsfase, hvilket stemmer godt overens med Bob Sauerbergs udtalelser om magasinets udvikling.

LÆS OGSÅ: ”Munthe får ny PR og Marketing Manager”

På Allures hjemmeside er læsernes gennemsnitsalder 40,9 år, 84 procent er kvinder og 40 procent af læserne har en bachelor eller anden videregående uddannelse. 63 procent af magasinets læsere på hjemmesiden har fast arbejde.

Allues trykte magasins læsere har en gennesnitsalder på 36,2 år, 93 procent er kvinder og 70 procent af dem har en gymnasial uddannelse. 67 procent læserne af det trykte magasin er i fast arbejde.

Kilde: Fashionweekdaily og Fashionista