Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Designudstilling udskyder åbningen

Designmuseum Danmark havde planlagt, at den permanente designudstilling ’Dansk design nu’ skulle åbne den 13. november. Men udstillingen bliver udskudt på grund af problemer med levering.
Designmuseum Danmark havde planlagt, at den permanente designudstilling ’Dansk design nu’ skulle åbne den 13. november. Men udstillingen bliver udskudt på grund af problemer med levering.

Et 350 kvadratmeter stort areal dedikeret til det 21. århundredes mest nyskabende og bemærkelsesværdige danske design, må vente med at åbne til starten af 2016. Det skyldes, at en leverance, som udgør et centralt element i udstillingen, er blevet forsinket.

“Det drejer sig om en uforudset forsinkelse på en leverance, som udgør ecentral element i udstillingens opbygning. Produktion og fragten tager længere tid end forventet, og det er ingen af de udstillede designeres skyld,” siger Nikolina Olsen-Rule, kommunikationschef hos Designmuseum Danmark til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: ”Ny udstilling sætter fokus på nutidig dansk design”

Der er ikke blevet offentliggjort nogen ny dato for åbningen. Designmuseum Danmark vil være sikre på, at alle de elementer, som skal udstilles, er på plads, inden de udsender nye invitationer.

”Det tager omkring otte til 14 uger for leverancen, så vi venter på, at vi får en nøjagtig dato for leveringen. Af respekt for alle samarbejdspartnere vil vi derfor være sikre på, at vi har alle elementer, inden vi melder en ny udstillingsdato ud. Det er vi naturligvis kede af, fordi det udskyder udstillingen indtil primo 2016,” siger Nikolina Olsen-Rule.

‘Dansk design nu’ vil have mere end 300 designgenstande til åbningen, og der vil årligt blive tilføjet nye artefakter til den permanente udstilling.