Nu kan menigmand se et modeshow med Tommy Hilfiger på første parket. Med 3D kameraet Virtual reality headset, som filmer i 360 grader både vertikalt og horisontalt, kan forbrugere og fans nu se denne sæsons Tommy Hilfiger kollektioner fra modeugen i New York. Det skriver New York Times.

LÆS OGSÅ: ”London Fashion Week: Topshop præsenterer vinterkollektionen i 3D”

Daniel Greider, Tommy Hilfigers administrerende direktør, fortæller til New York Times, at kunderne vil blive udstyret med et par virtual reality headsets, der gør, at forbrugere, som måske aldrig vil komme til at opleve et modeshow, nu får muligheden for at se sæsonens runway kollektioner, som var de der selv.

”I den her tid kan du ikke bare vente på, at folk kommer ind i butikken og prøver din jakke. Du er nødt til at tilbyde underholdning,” siger Daniel Greider.

LÆS OGSÅ: ”Tommy Hilfiger: Digitale showrooms er fremtiden”

Tommy Hilfiger har indgået et samarbejde med WeMakeVR’s, en nyligt opstartet virksomhed, som arbejder på at fremme den virtuelle 3D oplevelse, så det ikke kun er på det store lærred i biograferne man kan opleve teknologien.

”Biografture i 3D var før et trick, en gimmick. Men VR (virtual reality, red.) kan blive meget relevant. Vi anvender teknologien, så den hæver sig over gimmicken,” siger Avinash Changa, administrerende direktør for WeMakeVR’s til New York Times.

Der er sågar kommet et nyt udtryk for at sælge gennem virtuel reality, nemlig v-commerce.

Kilde: New York Times