Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland, Navne

Stjernespækket program gør genbrug til fashion

Bæredygtighed, mode og seerstemmer er nogle af komponenterne i TV3's nye og alternative program Trendsætterne, hvor en gruppe designere skal lave genbrug om til fashion.
Bæredygtighed, mode og seerstemmer er nogle af komponenterne i TV3's nye og alternative program Trendsætterne, hvor en gruppe designere skal lave genbrug om til fashion.

Cirka 10,3 af de danske tv-seere, som ser TV3, kan i disse dage se nogle af de mest kendte profiler fra modeverdenen kombinere fashion med genbrug.

Det sker, når programmet Trendsetterne ruller hen over skærmen torsdage klokken 22.00 med modeblogger, Pernille Theisbæk som vært.

I Trendsætterne skal syv designer-aspiranter skabe modeller af genbrugstøj i kampen om titlen som den ultimative trendsætter samt en eksklusiv præmie, der blandt andet består af et internship hos Designers Remix, hvor vinderen i samarbejde med designeren Charlotte Eskildsen skal udarbejde en capsule collection af accessories til mærkets efterårskollektion i 2016.

LÆS OGSÅ: “Modekoryfæer udgør del af panel i nyt tv-program”

I hvert program får deltagerne en udfordring af værten Pernille Teisbæk. Herefter har deltagerne et døgn til at skabe det ultimative design, der passer til udfordringen. Når alle nye outfits er skabt, præsenteres de på Trendsales.dk, hvor brugerne skal stemme på deres favoritdesign.

Pernille Teisbæk har mere end 10 års erfaring fra modebranchen – både foran og bag kameraet. Hun har været moderedaktør på Alt for Damerne og Eurowoman samt været fast modeekspert i ”Go’Morgen Danmark”. I dag er Pernille en af Danmarks største modebloggere, der forsyner sin enorme fanskare med stilsikre tips på lookdepernille.com.

Programmet er lavet i samarbejde med Trendsales.

Du kan læse mere om programmet ved at klikke her.

Kilde på seertal: DR Medieforskning