Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Dafi Tuesday: Bliv klogere på modejura – helt gratis

Hvor går grænsen mellem inspiration og kopi, og kan det overhovedet betale sig at skride ind over for efterligninger? Det giver advokat Søren Danelund Reipurth blandt andet svar på til næste Dafi Tuesday.
Hvor går grænsen mellem inspiration og kopi, og kan det overhovedet betale sig at skride ind over for efterligninger? Det giver advokat Søren Danelund Reipurth blandt andet svar på til næste Dafi Tuesday.

Nu kan du gratis blive klogere på den jura, der er særligt relevant for modebranchen. Det sker den 3. november, hvor Dafi Tuesday får besøg af advokat Søren Danelund Reipurth. Han vil med udgangspunkt i nyeste retspraksis samt en række verserende sager give indblik i, hvordan sager om mode og design håndteres i praksis.

Kom og hør, hvor grænsen går mellem inspiration og kopi og om økonomien i kopisagerne. For kan det overhovedet betale sig at skride ind over for efterligninger?

Du får også viden om:

  • Hvornår er mode beskyttet mod efterligninger, og hvor langt rækker beskyttelsen?
  • Hvad gør man, hvis man som modevirksomhed føler sig krænket?
  • Hvad ”koster” en modekrænkelse?
  • Hvordan undgår man at krænke andres rettigheder?

Foredragsholder

Søren Danelund Reipurth er advokat og juniorpartner i det københavnske advokatkontor Lund Elmer Sandager, hvor han blandt andet beskæftiger sig med markedsføring, varemærker, produktefterligningner og designs. Han har igennem en årrække ført retssager for både danske og internationale modevirksomheder.

Praktisk

  • Den 3. november klokken 9 til 10
  • Design Society, Frederiksholms Kanal 30-C, 1220 København K
  • Tilmelding til rsvp@danishfashioninstitute.dk senest den 30. oktober (husk at oplyse navn og virksomhed)

Det er gratis at deltage.