Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Sælfangerkampagne bliver til EU-NGO

Kampagnen Inuit Sila, der blandt andet finansieres af det grønlandske hjemmestyre og arbejder for at skabe fokus på fangernes sæljagt, har lanceret sig selv som NGO i EU.
Kampagnen Inuit Sila, der blandt andet finansieres af det grønlandske hjemmestyre og arbejder for at skabe fokus på fangernes sæljagt, har lanceret sig selv som NGO i EU.

Sælfangst- og produktion er et af inuitternes vigtigste levevilkår, og den grønlandske regering og Kopenhagen Fur har skudt penge i en kampagne – Inuit Sila – der sætter fokus på sælskinds bæredygtighed. Kampagnen er er nu også blevet en NGO (non governmental organisation, red.), der er blevet lanceret foran Europaparlamentet i Bruxelles.

LÆS OGSÅ: ”Bekymring over EU-stramning af regler for salg af sælskind”

Lanceringen gav de grønlandske fangere mulighed for at fortælle, at deres sælfangst er fuldt ud lovlig og at eksport af sælskind er vigtig for de grønlandske inuitkulturers overlevelse.

”Der er stærkt behov for hurtigt at genopbygge forbrugertilliden til sælprodukter fra Grønland ved at imødegå den udbredte misinformation,” sagde Louise Bang Jespersen, der er ambassadør for Danmark i Belgien og Luxemburg ved lanceringen.

Også blandt politikerne var der forståelse for eksporten af sælskinds betydning for Grønlandsk økonomi.

”Sælskindsprodukter er noget af det mest bæredygtige man kan forstille sig,” sagde medlem af Europa Parlamentet Christel Schaldemose til lanceringen.

LÆS OGSÅ: ”Nordiske ministre giver halv million til sælkampagne”

Kampagnen har allerede haft positiv effekt ifølge Aaju Peters, der er talskvinde for Inuit Sila.

”Da jeg begyndte at kommer her, var det så hårdt. Jeg så, at inuitter ikke havde en stemme. Inuitter blev ikke spurgt til råds, og man lyttede ikke til inuitter. Befolkningen er begyndt at lytte. Det er jeg meget glad for,” sagde hun ved lanceringen.

I forbindelse med arrangementet kunne politikere og andre interesserede smage sælkød og høre om inuitternes sælfangst.

Du kan selv læse mere om Inuit Sila ved at klikke her.

Kilde: Kopenhagen Fur