Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Tonsure tiltrækker det internationale publikum

Mentorerne bag Dansk Design - Magasin Prisen: Silas Adler fremhæver, at hans designerduo, Tonsure, har et højt internationalt niveau inden for herretøj, og derfor ligger deres muligheder uden for Danmark.
Mentorerne bag Dansk Design - Magasin Prisen: Silas Adler fremhæver, at hans designerduo, Tonsure, har et højt internationalt niveau inden for herretøj, og derfor ligger deres muligheder uden for Danmark.

Fire unge designtalenter kæmper om Dansk Design Talent – Magasin Prisen, der uddeles den 22. oktober. I den forbindelse bringer Fashion Forum interviews med de fire brancheprofiler, der hver især rådgiver en af de fire modestjernedrys i et tæt samspil. Mentorerne bliver spurgt ind til forskellige aspekter af talenternes potentiale og vurderingen af den talentmasse af danske designere.

En af de fire talenter er designerduoen Tonsure, der består af Malte Flagstad og Adam El-Zayat Hjorth. Førstenævnte har tidligere arbejdet hos som herretøjsdesigner hos Maison Martin Margiela i Paris. Tonsures mentor er designer Silas Adler, der siden 2002 har stået bag Soulland sammen med Jacob Kampp Berliner.

Hvad ser du som din egen designerduos styrke kreativt?

“Deres styrke ligger i, at Malte Flagstad har en international uddannelse fra Central Saint Martins i London. Han har et internationalt niveau, så han tænker herredesign kreativt. Der er mindre funktionstryghed, end hvis han havde været dansk uddannet. Det er befriende, og hans niveau ligger på et højt niveau i forhold til danske designere,” siger Silas Adler.

Hvad ser du som din egen designerduos styrke forretningsmæssigt?

”Forretningsmæssigt er der en udvikling inden for herretøj og forbrugerskaren, så det kan være mere end en hvid skjorte og et par chinos. Tonsure tør tage den lidt videre, og forretningsmæssigt egner de sig godt til at komme ud i internationale butikker uden for Danmark,” siger Silas Adler.

Hvad ville du gerne selv have vidst, da du var på samme stadie i din modekarriere?

”Rent statistisk burde jeg som autodidakt ikke have klaret mig, men min naivitet og sult har ført mig til, hvor jeg er i dag. På grund af internettet er det blevet nemmere at finde frem til information om alt fra butiksåbning til fabrikker, mens det for 10 år siden handlede om at opbygge et mere traditionelt netværk,” siger Silas Adler.

Hvad kan du bidrage med forretningsmæssigt til dit talent?

”Jeg kan dele ud af mine erfaringer, fordi jeg i høj grad har prøvet at have et brand, der er baseret på at få noget international anerkendelse i forhold til presse og salgsstrategi. Designmæssigt er der nok erfaring, så jeg ligger mit fokus på forretning og branding, og hvordan man kan blive bedre til at fortælle historier,” siger Silas Adler.

Hvordan vurderer du den danske talentmasse generelt lige nu?

”Der er nogle, som er rigtig dygtige. Udviklingsmulighederne er der, fordi dette projekt er der, men eller er det sparsomt. Opbakningen fra de veletablerede virksomheder er pinlig, mens Sverige og England er på et helt andet sted i forhold til at støtte talenter. Det kan man se på resultaterne. Desuden skal skolerne udvikle talenter, fordi man er for blide imod talenterne. De store er uddannede i udlandet, og det kan ikke være tilfredsstillende for et uddannelsessystem, at de store talenter er uddannede uden for landets grænser,” siger Silas Adler.

Ud over en bredt sammensat fagjury, spiller de potentielle forbrugeres stemmer også en rolle i afgørelsen om, hvem der skal have checken på 500.000 kroner med hjem. Og publikumsafstemningen er nu åben.

De andre tre nominerede i Dansk Design Talent – Magasin Prisen er Tatiana Andersen Camre, Nicholas Nybro og Maikel Tawadros.

LÆS OGSÅ: “Stem til Dansk Design Talent – Magasin Prisen”

De nominerede listes som udgangspunkt i alfabetisk orden på Fashion Forum.