Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Fashion Film Festival inviterer til konkurrence

For første gang nogensinde åbner Skandinaviens største modefilmfestival for kortfilmansøgere. Præmien for hovedprisen, Best Internation Fashion Film 2015, er på 15.000 kroner.
For første gang nogensinde åbner Skandinaviens største modefilmfestival for kortfilmansøgere. Præmien for hovedprisen, Best Internation Fashion Film 2015, er på 15.000 kroner.

Copenhagen Fashion Film Festival finder sted hvert år i februar.  Nu gør de det muligt for designere og filmproducenter at deltage i en konkurrence om forskellige priser under festivallen i 2016.

”Modekortfilm stammer ikke fra film, men fra modefotografiet og modefotografers ønske om at gøre fotografiet mere levende og kommunikativt En modekortfilm kendetegner blandt andet, at det ikke direkte er en reklamefilm, men mere en fortælling om en designers univers eller brand. Der er ofte flere stemninger og følelser i,” fortæller Ditte Marie Lund, kurator og festivalschef for Copenhagen Fashion Film til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: “Copenhagen Fashion Film samarbejder med berlinsk modefilm-festival”

Modefilm er især populært i udlandet, hvor store modehuse som Prada og Burberry har erfaring – og succes – med modefilmformatet. I Danmark har både Henrik Vibskov, Asger Juel Larsen og Le Fix taget den kommunikative form til sig.

”Vi laver som minimum en kortfilm hver sæson, da det er en fantastisk måde at udtrykke sig på. Billeder kan sige meget, men en kortfilm giver en oplagt mulighed for at få kunder og followers ind i det univers, vi selv lever i hver dag. Både Asger og jeg brænder for, at det skal være mere end bare tøj, det skal være kunstnerisk. Så derfor er det en vigtig markedsføringsplatform, hvor vi sætter lige så stor fokus på universet som på selve tøjet,” siger Mike Massoulier Eriksen, der er medejer og kommerciel direktør i Asger Juel Larsen, til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: “Dansk modefilm vinder pris ved Berlin Fashion Film Festival”

Ansøgerne vil konkurrere om hovedprisen Best International Fashion Film 2015, hvor præmien er 15.000 kroner. Der ud over konkurreres der om priserne Best New Talent, Best Message, Best Idea og Best Nordic Talent. Vinderne vælges af en international jury, som består af nogle af de vigtigste aktører indenfor mode og film.

Se Asger Juel Larsens film her.

Se Henrik Vibskovs film her.

Se Le Fixs film her.

Se Barbara I Gonghinis film her.