Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

En ud af ni har følt sig mobbet på arbejdet

En ny undersøgelse viser, at hver niende dansker oplever mobning, der kan ses som et resultat af dårlig og mangelfuld ledelse.
En ny undersøgelse viser, at hver niende dansker oplever mobning, der kan ses som et resultat af dårlig og mangelfuld ledelse.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at knap hver niende danske lønmodtager oplever mobning på arbejdspladsen.

Ifølge Analysechef Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd svarer det til, at op imod 200.000 lønmodtagere er blevet mobbet af deres chef eller af deres kollega.

LÆS OGSÅ: ”Moss Copenhagen: Vi er i gang med at stramme op”

”Det kan have alvorlige konsekvenser, fordi det først om fremmest påvirker trivslen på arbejdet. Desuden er der risiko for, at medarbejdere oplever stresslignede symptomer, hvis mobningen foregår over en længere periode, og det kan føre til højere sygefravær,” siger Jonas Schytz Juul til Fashion Forum.

Inden for området salg, der også dækker over butiksarbejde, har 10 procent af de adspurgte oplevet mobning. Ifølge Gitte Strandgaard, formand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak, skal virksomheder samle deres personalegruppe og tage en snak om mobning, fordi det handler om kultur.

LÆS OGSÅ: ”Dårlige chefer giver mistrivsel på jobbet”

”Det bunder altid i frygt – frygten for at miste magt og position, frygten for at blive den næste, der bliver mobbet. Og så er det selvfølgelig et resultat af dårlig og mangelfuld ledelse,” siger Gitte Strandgaard til DR.

Hun råder virksomheder til få sat ord på, hvad mobning er og derefter lave nogle fælles værdisæt, fordi mobning er et arbejdspladsproblem, der skal løses i fællesskab.

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 27.000 lønmodtagere har deltaget.

Ekstern kilde: DR