Det nyetablerede brand vil fokusere på skabe et designnetværk, da de mener det skaber et bedre resultat at have flere designprocesser inde over. Schulz By Crowd vil stå for at markedsføre designerne enkeltvis samt det økonomiske og sourcing af produktion.

“Grundidéen er, at vi laver et nordisk fashion brand, hvor vi ved hjælp af crowdsourcing forsøger at skabe et netværk af designere. Vi opstiller nogle retningslinjer for hver kollektion og giver designerne moodboards og nogle rammer for hvilke kvaliteter og farver, de kan arbejde med,” siger Marie Schulz stifter af Schulz By Crowd til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: “DM&T-direktør hylder branchens iværksættere”

Virksomheden blev lanceret i foråret og har netop fået deres hjemmeside op at køre, hvor hele designportalen og netværk af designere kan findes.

“Vi har oprettet en designportal til vores netværk af designere, hvor vores crowdbibel, som er et briefings dokument med retningslinjer, ligger. På nuværende tidspunkt har vi 13 danske designere, lige fra helt nyuddannede til designere, der har en længere baggrund i branchen hos blandt andet Bruuns Bazaar og Henrik Vibsjov. Vi satser i fremtiden på at nå ud til resten af Skandinavien, Tyskland og England,” fortæller Marie Schulz.

LÆS OGSÅ: “Modekoryfæer udgør del af panel i nyt tv-program” 

Schulz By Crowd vil fokusere på at fordele kompetencerne indenfor værdikæden, således man hver især arbejder med det, man er bedst til.

“Vi har tænkt værdikæde på en ny måde og fokuserer på, at hvert område gør det, de er bedst til. På den måde skal de kreative ikke tænke på økonomi eller finde producenter, det gør vi i stedet. Det tror vi helt bestemt, er nøglen til succes,” fortsætter Marie Schulz.

Den første kollektion bliver lanceret til SS17, men til maj næste år vil de første basisdesigns komme ud.