Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Forbrugerombudsmanden rådgiver om reklame via bloggere

Både virksomheder og bloggere går på hårfin balance vedrørende skjult reklame. Derfor har forbrugerombudsmanden lavet en række guidelines.
Både virksomheder og bloggere går på hårfin balance vedrørende skjult reklame. Derfor har forbrugerombudsmanden lavet en række guidelines.

Det er almindeligt, at virksomheder sender tøj, sko, smykker eller andet ud til bloggere i håb om, at de vil skrive positivt om produkterne. Men hvornår kan det egentligt karakteriseres som reklame? Flere sager har rejst tvivl om reglerne på området, og derfor har forbrugerombudsmanden givet en række gode råd for at klarlægge reglerne.

LÆS OGSÅ: ”Sådan tjener du penge som blogger”

Overordnet er der tale om reklame, hvis virksomheden og en blogger har lavet en aftale – skriftlig eller mundtlig – om at omtale et produkt på en blog. Det er gælder også, selvom bloggeren ikke belønnes for at omtale produktet.

”Hvis du aftaler med en virksomhed at omtale virksomhedens produkter, vil det jo typisk være for at fremme salget af produkterne, og derfor vil din omtale være reklame, uanset om du får noget for at omtale produkterne eller ej,” skriver forbrugerombudsmanden.

En underforstået aftale kan også ses som reklame

Det tæller også som skjult reklame, hvis en virksomhed for eksempel sender et produkt til en blogger og lover flere produkter fra virksomheden, hvis produktet bliver omtalt på bloggen.

”Selv om du ikke har bekræftet over for virksomheden, at du vil omtale deres produkter, vil din omtale af et produkt i nogle tilfælde i sig selv kunne tages som udtryk for, at I har en fælles forståelse om, at du omtaler de produkter, som du får i gave,” skriver forbrugerombudsmanden.

LÆS OGSÅ: ” Ny secondhand-portal slår på modebloggernes brandværdi”

Dermed kan en stiltiende eller underforstået aftale med virksomheden ses som reklame. Derimod er der ikke tale om reklame, hvis en blogger omtaler produkter på eget initiativ uden nogen form for aftale med virksomheder, der sælger produktet.

For at holde sin sti ren som blogger, at skal det tydeligt fremgå af et blogindlæg, at der er tale om reklame. Det kan man gøre ved at markere blogindlægget som følgende:

  • ”Reklame”
  • ”Annonce”
  • ”Betalt indlæg”
  • ”Sponsoreret indlæg”

Man kan læse mere om forbrugerombudsmandens vejledning her.