Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Modeuge, Udland

Burberry viser kollektion på Snapchat før show

Det britiske modehus vil for første gang nogensinde vise sin kollektion til offentligheden, før den lanceres til deres modeshow under London Fashion Week.
Det britiske modehus vil for første gang nogensinde vise sin kollektion til offentligheden, før den lanceres til deres modeshow under London Fashion Week.

Der har især i denne sæson været en inddragelse af offentligheden til modeshows, der traditionelt har været forbeholdt inviterede branchefolk og kendisser. Store modehuse såsom Givenchy og Ralph Lauren har på hver deres måde bredt deres modeshows ud til et større publikum, og nu vil Burberry også være med.

LÆS OGSÅ: “Offentligheden får adgang til Givenchys modeshow”

Det britiske modehus har allerede en stærk profil på de sociale medier, hvor de har knap 17 millioner følgere på Facebook og 4,4 millioner på Instagram. Begge steder har Burberry en stærk interaktion med deres brugere, og nu vil de åbne yderligere op over for deres følgere på Snapchat.

De vil dele deres SS16 kollektion med offentligheden på Snapchat fra klokken 20.00 søndag, før den fremvises til deres show under London Fashion Week mandag klokken 14.00.

LÆS OGSÅ: ”Ralph Lauren hopper med på live-streamingsbølgen”

Henover weekenden op til showet vil Burberry tage deres følgere med bag scenen og vise, hvad der sker i forberedelserne op til et modeshow. Det kulminerer søndag aften, hvor de eksklusivt har valgt at dele kollektionen med de 100 millioner mennesker, som er brugere af Snapchat på verdensplan.

“Med Snapchat har Evan Spiegel skabt en fænomenal platform, som fanger et øjebliksbillede. Vi er begejstrede over at samarbejde med ham om at lancere Burberry Snapchat Show, som giver et unikt øjebliks billede af skabelsen af vores show, der inkluderer en kollektionspremiere timer før, at den rammer podiet,” skriver Christopher Bailey, administrerende og kreativ direktør for Burberry i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: “Få Bestseller-input til morgenseminar i Aarhus”

Overordnet har digitaliseringen haft en stigende tendens inden for modeverdenen, der har fået øjnene op for de muligheder, der kan være på eksempelvis sociale medier. Dette gælder blandt andet markedsføring og inddragelse af forbrugerne, hvilket Bestseller holder et morgenseminar om den 1. oktober i Aarhus.