Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs

Så er Zalandos Nordic Blogger konkurrence i gang

De danske blog finalister, som er nomineret til dette års Zalando Nordic Blog Award, er blevet offentliggjort.
De danske blog finalister, som er nomineret til dette års Zalando Nordic Blog Award, er blevet offentliggjort.

Den tyske webshop Zalando afholder for andet år Nordic Blogger Award, hvor de nordiske bloggere hyldes. De tre kategorier, der dystes i, er:

    • Best Fashion Blog Female 2015
    • Best Fashion Blog Male 2015
    • Best Newcomer 2015

Fire danske blog finalister er nomineret til hver kategori, og inden for de næste uger vil én dansk blogger fra hver kategori blive udvalgt til at dyste mod bloggere fra Finland, Norge og Sverige.

LÆS OGSÅ: “Zalando hylder Nordens modebloggere”

”Det er med mega sommerfugle i maven og et lille bitte forventningspres fra mig selv at jeg endelig kan afsløre noget som er kæmpe stort for mig. Jeg kan nu afsløre for jer at jeg officielt er nomineret til Zalando Blogger Awards i kategorien “Best Fashion blog Female”. Jeg er nomineret sammen med 3 andre beundringsværdige danske kvinder som alle er nogen jeg ser enormt meget op til så jeg er fuldstændig over beæret over at være nomineret i så stærk en kategori,” skriver blogger Maria Jernov om sin nominering på sin blog.

LÆS OGSÅ: “Dansker vinder Zalando blogger award”

”Tusind tak for denne fine nomineringen, føler mig helt beæret. Desværre ved jeg godt, at jeg ikke har været særlig aktiv på bloggen, men det er jo fordi jeg bruger al min tid dagligt på Instagram i stedet for,” skriver Mathias Toft Sørensens på sin blog, om sin nominering i kategorien Best Fashion Blog Male 2015.

I år er anden gang den nordiske prisuddelingen finder sted, og de nordiske lande er vigtige for Zalando.

“Vi bliver inspireret af det kreative indhold fra bloggere hver dag. Som en online mode-destination ønsker vi at fremhæve det inspirerende indhold til Zalando Nordic Blogger Awards,” siger Jolanda Smit, global PR direktør for Zalando, i en pressemeddelelse.