Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Grønlandsbesøg sætter spor hos Freya Dalsjø

At se sælerne i deres naturlige omgivelser har gjort stort indtryk på designeren Freya Dalsjø positivt, der arbejder på en række sælskindsdesigns med Great Greenland.
At se sælerne i deres naturlige omgivelser har gjort stort indtryk på designeren Freya Dalsjø positivt, der arbejder på en række sælskindsdesigns med Great Greenland.

Den danske designer Freya Dalsjø har i samarbejde med Great Greenland fokus på en ny sælskindskollektion, og i den forbindelse tilbragte hun i august lidt over en uge i Qaqortoq, det sydlige Grønland.

”Det har for mig været en meget stor oplevelse og vildt inspirerende tur. Jeg har aldrig før været i et lignende miljø eller rejst et lignende sted, så bare det, at være her og opleve en helt anden kultur og natur, har været sindssygt fantastisk og meget inspirerende. Jeg synes, jeg står et helt andet sted nu, både i forhold til mit eget forhold til skindet og viden om hele processen. Det gør rigtig meget, for at jeg kan lave et godt stykke arbejde med sælskind,” siger designer Freya Dalsjø til Kopenhagen Fur.

Var med på sæljagt

Ud over at udforske den grønlandske kultur og natur var hun med på sæljagt og fik indblik i de traditioner samt garvningsproces, der ligger bag sælskind.

”Det, der har inspireret mig mest, er hele oplevelsen af kulturen omkring sælfangst og bearbejdningen, samt hvor stor betydning sælen har for det grønlandske folk. Det har gjort, at jeg har fået større respekt overfor materialet, og jeg ser nogle kvaliteter i det, som jeg ikke havde set, før jeg kom herop. Det tror jeg kommer til at spille en stor rolle, at jeg har lyst til at vise det er sæl og som det ser ud naturligt og ikke vil forsøge at gemme det naturlige i materialet ved at farve det, skære det op og lave nogle vilde teknikker i det,” siger Freya Dalsjø.

LÆS OGSÅ: “Grønlandsk sælskind lider stadig”

I 2009 indførte EU et forbud mod import af sælskindsprodukter, hvor Grønland blev undtaget grundet en 4.000 års lang tradition for bæredygtig sæljagt, hvor man udnytter alle dele af dyret. På trods af undtagelsen – der kaldes inuitundtagelsen – har forbudet haft store konsekvenser for den grønlandske fangerkultur. Fra 2009 til 2014 faldt eksporten med 90 procent, fra 60 millioner kroner til bare seks millioner kroner.

I 2013 indgik Kopenhagen Fur en samarbejdsaftale med Great Greenland om at øge forståelsen og interessen for sælskind, grundet de fordomme der stadig er omkring sælskind. Siden da har Kopenhagen Fur haft eneret på at sælge al sælskind fra Grønland