Store sneakermærker går ind på det danske marked
Danske sportskæder satser stort på sneakers, og samtidig træder flere store udenlandske sneakerkoncepter ind på det danske marked, der oplever stor vækst.Atleisure er navnet på det globale modefænomen, som sneakers i stor grad er blevet. Herhjemme har både Sportsmaster og Intersport udvidet på den front, hvor begge har planer om at åbne adskillige nye sneakerbutikker. Det skriver Finans.dk.
LÆS OGSÅ: “Intersport ekspanderer med 50 nye butikker”
Udenlandske sneakerforhandlere ser også stort potentiale på det danske marked. Den britiske koncern JD Sports Fashion PLc., der har 900 butikker rundt i Europa, åbner senere på året deres første danske butik i København.
”Ved at åbne i Field’s lærer vi så meget som muligt om den danske forbruger, hvilket vil gavne os, når vi ekspanderer yderligere i 2016,” fortæller Nigel Keen, chef for JD Sport.
LÆS OGSÅ: “Sneaker-release skaber kø foran Wood Wood”
Også det svenske sneakerkoncept Sneakersnstuff har planer om at åbne i Danmark.
“København er interessant for os, fordi vi ser, at de tendenser, der gør sig gældende i de større europæiske byer, også gør sig gældende i København. København er rigtig godt med, hvad angår globale trends, og er hurtig til at omfavne dem,” siger Erik Fagerlind, direktør og medstifter af Sneakersnstuff.
Indtjeningen hos flere af de danske sneakerforretninger er de seneste år mangedoblet i takt med den store vækst.
Kilde: Finans.dk