& Other Stories åbner officielt ny butik i Aarhus
Det svenske mærke har allerede to butikker beliggende i København, men nu udvider & Other Stories med en butik, der ligger i hjertet af Aarhus.Siden etableringen i marts 2013 har & Other Stories, som hører under svenske H&M Group, i stor stil ekspanderet. Med den nye butik i Aarhus præsenterer tøjmærket på verdensplan nu 25 butikker.
”Vi er begejstrede for at være åbnet i Aarhus. Udvidelse til den næststørste by i Danmark er en stor mulighed for os. Vi har allerede to & Other Stories butikker i Danmark, som begge er placeret i København, en på Amagertorv og en i Frederiksberg Centret. Derfor føles det dejligt at være voksende i Danmark, og Aarhus vil bringe os ny inspiration,” skriver Elke Kieft, PR Manager for & Other Stories, til Fashion Forum.
LÆS OGSÅ: “H&M vil lancere nyt brand”
Butikken i Aarhus er den tredje i Danmark, og den officielle åbning fejres den 10. september.
”Vi har nu åbnet vores tredje butik i Danmark, så lige nu er vi virkelig glade for det fokus, vi har på vores nye butik i Aarhus. Danmark er et interessant marked for os, men på nuværende tidspunkt kan vi ikke bekræfte yderligere butiksåbninger,” skriver Elke Kieft.
Udover Sverige og Danmark har & Other Stories butikker i Belgien, England, Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og USA.