Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Danske Molo ekspanderer på det kinesiske marked

Som en del af børnemærkets ekspansionsstrategi indtager Molo nu Hong Kong, der ses som første skridt i bestræbelserne på at vokse på det Østasiatiske marked.
Som en del af børnemærkets ekspansionsstrategi indtager Molo nu Hong Kong, der ses som første skridt i bestræbelserne på at vokse på det Østasiatiske marked.

Det prisvindende tøjmærke til børn og juniorer i alderen 0-14 år Molo udvider nu til det kinesiske marked.

Den 100 kvadratmeter store butik er placeret i storcenteret International Finance Centre (IFC Mall) i Hong Kong, som også huser anerkendte mærker som Gucci, Hugo Boss og Céline

“Vi er meget glade og begejstrede for åbningen af vores første butik i Hong Kong, der kun sælger Molo,” siger Mogens Jepsen, administrerende direktør og grundlægger af Molo, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: ”Molo modtager designpris fra britisk babymagasin”

”Hong Kong er en international anerkendt modemetropol, og markedet er et fantastisk match til vores brand og produkter, som gør vores muligheder for at vokse på Østasien meget interessante,” siger Mogens Jepsen.

Molo oplyser, at butikken i Hong Kong kun er begyndelsen på en global ekspansion.