Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED, KARRIERE

Better Cotton Initiative udnævner ny direktør

Organisationen Better Cotton Initiative, som har til formål at fremme bæredygtig bomuldsproduktion på globalt plan, udnævner Alan McClay som ny direktør.
Organisationen Better Cotton Initiative, som har til formål at fremme bæredygtig bomuldsproduktion på globalt plan, udnævner Alan McClay som ny direktør.

Alan McClay er blevet udnævnt som ny direktør for Better Cotton Initiative (BCI), hvor han erstatter Patrick Laine, der går på pension. Det skriver Women’s Wear Daily.

”BCI har en solid strategi og en klar vision om, hvor det ønsker at være i 2020. Jeg ser frem til at arbejde sammen med bestyrelsen og lede holdet i alliance med sine mange partnere rundt om i verden for sammen at udleve visionen om at opnå forandring i bomuldssektoren,” udtaler Alan McClay.

LÆS OGSÅ: ”Better Cotton Initiative runder 600 medlemmer”

Missionen for organisationen BCI er at gøre bæredygtig bomuld til en almindelig handelsvare, der samtidigt forbedrer livet for de mennesker, som producerer det. BCI arbejder med en bred vifte af aktører på tværs af bomuldskæden.

”Alans tidligere erfaring, herunder 25 år i fremtrædende lederroller med at påvirke sektorspecifik adfærd i forbrugsgodsbranchen, kvalificerer ham til de udfordringer, som BCI står over for. Hans nylige konsulentarbejde med ngo’er og virksomheder, der engagerer sig i bæredygtighed, vil sikre, at vores budskab giver genlyd hos vores målgrupper,” udtaler Susi Proudman, formand for bestyrelsen i BCI og vicedirektør for globale beklædningsmaterialer hos Nike Inc.

BCI blev stiftet i 2009 og har indtil videre over 600 medlemmer. Blandt disse tæller mærker og forhandlere som Nike Inc., Adidas, Levi Strauss & Co., H&M, Marks & Spencer, Tommy Hilfiger Corp. og Inditex.

Kilde: Women’s Wear Daily