Her er vinderen af årets Guldknap 2015

Ganni blev dette års vinder af Alt for damernes Guldknap. De nominerede i årets konkurrence var de tre stærke danske mærker Ganni, Gestuz og Wood Wood. Vinderen blev for andet år fundet gennem læserstemmer.
26.08.2015 ∙ af TL
Foto: Ganni blev årets vinder af Alt for damernes Guldknap i Skuespillerhuset i København (Fashion Forum).

Alt for damernes Guldknap går i år til Ganni.

I 31 år har Alt for damerne hvert år kåret en dansk modevirksomhed, der har skabt succes ved at forene design med vellykket branding.

“Ganni er et finurligt remix og har et komfortabelt look,” sagde Tina Nikolaisen, chefredaktør for Alt for damerne ved uddelingen af prisen.

Det var Gannis chefdesigner Ditte Reffstrup, der på vegne af Ganni fik overrakt årets Guldknap.

LÆS OGSÅ: “Årets tre nominerede til guldknapprisen er fundet”

De nominerede til dette års Guldknap var mærkerne Ganni, Wood Wood og Gestuz.

Vinderen blev kåret ved en prisoverrækkelse på Skuespilhuset onsdag eftermiddag.Ved prisuddelingen viste de tre nominerede mærker også deres efterårskollektion på podiet.

Læserne havde den afgørende stemme

For andet år i træk var det Alt for damernes læsere, der afgjorde, hvem der vandt blandt de nominerede.

“Da vi skulle finde de tre nominerede, var det svært at vælge. Der var under 200 stemmer mellem nummer et og nummer to,” sagde Tina Nikolaisen.

Læserne har siden maj kunne stemme på deres favorit via Alt for damernes hjemmeside.