Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Adidas lancerer sin første kollektion rettet mod teenagere

The adigirl Collection er Adidas’ første kollektion til unge atletiske kvinder. Inspirationen er hentet fra basketball, volleyball, track, softball og fodbold.
The adigirl Collection er Adidas’ første kollektion til unge atletiske kvinder. Inspirationen er hentet fra basketball, volleyball, track, softball og fodbold.

Adidas udvider deres varesortiment med en ny linje til unge kvinder. Kollektionen er døbt Adigirl.

Kollektionen er fremstillet med hjælp fra den teknologi, der også bliver brugt i Adidas’ Sport Performance produkter.

Adigirls farvepalet består blandt andet af flere nuancer af blå, lyse røde farver, dyb lilla og blomsterprint.

LÆS OGSÅ: “Adidas vil lave sportstøj af havskrald”

”Vi har bragt et element af mode ind i designet, som tilføjer et mere friskt udseende og en stil, som er unik for Adigirl kollektionen,” siger Katie Becker, Senior Design Direktør for Adidas Training and Sportswear i en pressemeddelelse.

Bred markedsføring

Som en del af lanceringen bliver The adigirl Collection introduceret med en bred markedsføring. Kollektionen bliver markedsført med en reklamekampagne i butikkerne på de sociale og digitale medier samt viral markedsføring.

”Lanceringen af denne kollektion er den del af vores løbende dedikation til den kvindelige altet, og den måde hvorpå vi skaber produkterne specifikt med hende i tankerne,” siger Katie Becker.

Indgår partnerskab med omni-channel forhandler

The adigirl Collection har indgået et parnterskab med den førende omni-channel sportudstyrsforhandler Dick’s Sporting Goods. Partnerskabet vil resultere i, at adigirl kollektionen vil blive markedsført gennem in-store aktiviteter og et specielt lanceringsevent i Dulles Town Center i Washington.

”Den (kollektionen, red.) taler til teenagepigen på en ny måde – unikt som vores nuværende sortiment – vi er derfor glade for at være den eksklusive forhandler, som lancerer The adigirl Collection,” siger Kate Boyce, vicepræsident, divisionsdirektør og tilbehørsmanager for Dicks Sporting Goods i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Adidas indleder designsamarbejde med britisk stjerneskud

The adigirl Collection forhandles på Adidas’ hjemmeside og eksklusivt i Dick’s Sporting Goods.