Parisisk modehus udstiller tidsrejse i Rundetårn

Det franske modehus Peachoo+Krejberg udstiller for første gang i Danmark. Udstillingen med navnet Dark Angels er en tidsrejse der viser deres arbejde gennem 10 år. Den ene halvdel af den anerkendte designduo er den danske createur Roy Krejberg.
14.08.2015 ∙ af TL
Foto: Peachoo+Krejberg viser deres kreaturer fra 2004 til 2014 frem i en ustilling i Rundetårn (Peachoo+Krejberg).

Roy Krejberg og hans designpartner, indiske Peachoo Datwani, er kendt for deres næsten arkitektoniske facon og legen med couture-håndværket. Udstillingen Dark Angels er en rejse gennem 10 år, fra 2004 til 2014, hvor de besøgende får de eksperimenterende og poetiske modeskaberes udvikling at se.

Krejberg går uden om Danmark

Roy Krejberg er født i Silkeborg og uddannet ved Dansk Konfektions- og Trikotageskole i Herning i 1981. Krejberg forlod dog hurtigt Danmark og stod fra 1994 til 2003 i spidsen som kreativ direktør for Kenzo Homme.

Trods de danske aner forhandles Peachoo+Krejberg ikke i Danmark eller resten af Norden.

LÆS OGSÅ: “Roy Krejberg er prisuddeler til Elle Style Awards”

Udstillingen kurateres af modeforsker Ane Lynge-Jorlén.

Udstillingen kan ses i Rundetårn fra den 29. august til den 27. september 2015.