Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland

Bestseller stopper med brug af angorauld

Den danske tøjgigant har besluttet sig for at stoppe med at sælge angorauld fra 2016. Det gør koncernen for at stramme deres dyrevelfærdspolitikker.
Den danske tøjgigant har besluttet sig for at stoppe med at sælge angorauld fra 2016. Det gør koncernen for at stramme deres dyrevelfærdspolitikker.

Størstedelen af danske Bestsellers mærker bruger ikke længere angorauld i deres produkter, og nu vil resten udfase den eksisterende produktion i løbet af 2015.

”Selvom vi ikke har fundet nogen beviser på flåning af levende kaniner hos vores angoraleverandører, kan vi ikke hele tiden sikre, at dyrevelfærden er på et acceptabelt niveau på angorafarmene, der hovedsageligt ligger i Kina,” skriver Bestseller i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: ”Benetton stopper brugen af angorauld”

Andre store modefirmaer som Hugo Boss, Benetton, H&M og Sara har er også stoppet med brug af angorauld. Selv lægger Bestseller vægt på, at der allerede nu ikke bruges rigtig pels i nogen produkter, eller uld fra får som har været udsat for mishandling.

LÆS OGSÅ: ”Hugo Boss udfaser brugen af pels i løbet af 2016”

”Vi mener, at det er på tide for os at træffe denne beslutning. Dyrevelfærd står højt på dagsordenen for Bestseller, og vi accepterer på ingen måde, at dyr lider skade i fremstillingen af vores produkter,” udtaler Katrine Milman, CSR-ansvarlig for Bestseller.