Tiger of Sweden åbner jeansbutik for at lodde dansk denimmarked
Det danskejede mærke åbner sin første pop-up konceptforretning i København, der udelukkende skal sælge Tiger of Sweden Jeans.Tiger of Sweden Jeans har åbnet en pop-up forretning på Købmagergade i København. Det er første forretning, der udelukkende skal sælge bukser til herrer og kvinder.
”Det er afgørende for os at have forretningen på den rette placering. I dag er vi stærke i Sverige, Danmark, Norge og Finland. Da vi fandt lokalerne i København, føltes det rigtigt – men det kunne lige så godt have været Sverige eller Norge,” udtaler David Thunmarker, direktør for Tiger of Sweden i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: ”IC Group præsenterer kvartalsregnskab med forventet tilbagegang”
Det svenske firma er ejet af danske IC Group, der anser konceptforretningen som et forsøg på at finde ud af, hvor meget salg der er i Tiger of Sweden Jeans på det danske marked.
Tiger of Sweden bliver solgt i 20 lande og har været en del af IC Group siden 2003.