Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Rekord: 2020 mennesker byttede 6,4 tons tøj

Tøjbyttekonceptet Fashion Exchange slog sin egen succes fast og slog samtidig sine tidligere rekorder, da det tidligere i dag løb af stablen på Rådhuspladsen i København.
Tøjbyttekonceptet Fashion Exchange slog sin egen succes fast og slog samtidig sine tidligere rekorder, da det tidligere i dag løb af stablen på Rådhuspladsen i København.

Det primære formål med Fashion Exchange er at gøre op med køb-og-smid-væk-mentaliteten og promovere bæredygtigt forbrug. Det tøj, der ligger og samler støv i skabet, skal gives nyt liv – for eksempel ved at bytte det væk. Derfor kunne man tidligere i dag møde op på Fashion Exchange, aflevere sit tøj og tage alt det tøj, der er inde på markedet, som man gerne vil have, med sig hjem i stedet.

LÆS OGSÅ: “Tøjbyttemarked indtager igen Rådhuspladsen”

2020 dukkede op og deltog i den gode ide, da Fashion Exchange tidligere i dag løb af stablen. Det er et rekordhøjt antal.

Ud over det tøj, som de deltagende selv kom med, har en lang række danske mærker bidraget med helt nyt tøj til begivenheden. det drejer sig om Aiayu, Armoire D’Homme, Bloggers Delight, Dea Kudibal, Enkel Basics, Fashion-Post, Fieldadvice, Ganni, Impression PR, Julie Fagerholt Heartmade, Le Fix, Mads Nørgaard, Maikel Tawadros og Soulland & Starklint PR.

Dansk tøjbyttekoncept til USA

Fashion Exchange blev lanceret af Danish Fashion Institute i 2013 med det primære formål at gøre op med køb-og-smid-væk mentaliteten og fremme bæredygtigt forbrug. Hver dansker køber omkring 16 kilo tøj årligt, og langt de fleste anvender ikke 30 procent eller mere af deres gardarobe.

”Forbrugerne bliver mere og mere opmærksomme på modebranchens enorme miljøbelastning, men få ved, hvordan de selv kan forbruge mere bæredygtigt. Tøjbytte er en af de mest simple måder at minimere den belastning vores tøjforbrug har på miljø og mennesker – og så er det samtidig en dejlig nem måde at forny sin garderobe på,” siger Eva Kruse, der er administrerende direktør i Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week.

Kun 330 kilo tøj fandt ingen ny ejermand ved dagens arrangement og vil blive doneret til Asylcenter Sandholm via Røde Kors.

Overskudstøj fra bytte-event går til asylcenter

Det er femte udgave af Fashion Exchange.

Artiklen er opdateret med kommentar fra Eva Kruse klokken 21.10.