Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi, Udland

Det japanske online-marked vokser eksplosivt

De japanske forbrugere har været skeptiske overfor e-handel. Men de seneste fem år er det japanske online-marked steget med næsten 85 procent – og væksten er sat til at fortsætte.
De japanske forbrugere har været skeptiske overfor e-handel. Men de seneste fem år er det japanske online-marked steget med næsten 85 procent – og væksten er sat til at fortsætte.

Japan står på mange måder som en moderne og innovativ nation, da de ofte er frontløber på den nyeste forskning og tidens teknologiske landvindinger.

Ikke desto mindre har det taget de japanske forbrugere lang tid at varme op til e-handel, fordi de har forbundet handelsformen med stor usikkerhed. Den holdning er dog vent 180 grader over de sidste fem år, og den japanske e-handel stormer derfor nu frem med eksplosive vækstrater. Det skriver Womens Wear Daily.

LÆS OGSÅ: “Det digitale luksusmarked vil nå tredoblede vækstrater i 2025”
Ifølge en rapport fra Euromonitor er det japanske online-marked vokset med 84,3 procent fra 2009 til 2014 og har i dag en markedsværdi på 388 milliarder kroner (57,4 milliarder dollars).Det betyder, at internettet nu er den mest benyttede handelsform for de japanske forbrugere – og det ser ud til at fortsætte. For det forventes, at det samlede japanske online-marked vil vokse med yderligere 60,6 procent inden 2019.
Tøj og sko kommer på en andenplads

Ud af det samlede online-marked står tøj og sko som den andenstørste kategori kun overgået af medieprodukter som DVD’er, spil og forbrugerelektronik.

Tøj og sko havde i 2014 en markedsværdi på 7,3 milliarder kroner (57,4 milliarder dollars) og en vækstrate på 70,4 procent siden 2009. Derudover forventes det, at væksten fortsætter med 41,3 procent over de næste fem år.

Kilde: Womens Wear Daily.