Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

Tysk kæmpe vil øge internationalisering med showroom i København

I slutningen af juli udvider den tyske tøjkoncern Gerry Weber International AG med et showroom i København for at imødekomme et øget fokus på det internationale marked.
I slutningen af juli udvider den tyske tøjkoncern Gerry Weber International AG med et showroom i København for at imødekomme et øget fokus på det internationale marked.

Når den københavnske modeuge løber af stablen i sensommeren, vil Gerry Weber International AG stå klar med et nyt showroom i CIFF’s epicenter – Bella Center. For den tyske tøjkoncern vil gerne øge brandporteføljens internationalisering og ser i den forbindelse den danske platform som en oplagt showroom-lokation.

LÆS OGSÅ: “CIFF åbner ny afdeling under modeugen”

”Vores nye showroom demonstrerer klart vores fire brand-familiers karisma. Vi ser frem til at udnytte potentialet på det skandinaviske marked samt øge vores internationale brand-anerkendelse yderligere. Gerry Weber vil kunne drage nytte af modemessens styrker og dets gæster fra nordeuropæisk detailhandel,” siger Ralf Weber, der er administrerende direktør og direktør for salg- og forretningsudvikling hos Gerry Weber, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: “Danske brands: De tyske messer har stærke profiler”

Det nye showroom vil være 550 m2 stort og opbygget med et shop-in-shop koncept i mente. Derudover vil kunder kunne opleve en række digitale processer, der har til formål at gøre købsoplevelsen hurtigere og mere overskuelig.

Gerry Weber International AG har fire brands i porteføljen – Gerry Weber, Taifun, Samoon by Gerry Weber og Hallhuber– og de vil alle være repræsenteret i det nye københavnske showroom. Koncernen havde i 2014 en omsætning på 6,3 milliarder kroner (852 millioner euro).