Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Ebay introducerer alternative annonceringsmetoder

Til juni skal sælgere på Ebay kun betale for deres reklamer, hvis de rent faktisk får et salg ud af dem. Det kan især være en fordel for mindre virksomheder.
Til juni skal sælgere på Ebay kun betale for deres reklamer, hvis de rent faktisk får et salg ud af dem. Det kan især være en fordel for mindre virksomheder.

Når virksomheder fremover vil reklamere for deres produkter på den online markedsplads, behøver de kun punge ud, hvis den pågældende reklame resulterer i et salg. Ebay har døbt den nye service promoted listings, og virksomhederne bestemmer selv, hvor stor en procentdel af salget, der skal gå til reklamen. Jo flere procenter, jo bedre promovering. Produktets popularitet og sælgerens ry vil dog også indgå i vurderingen af, hvor meget spilleplads reklamen må få. Det skriver Womens Wear Daily.

LÆS OGSÅ: “Nu tillader Adidas salg via Ebay og Amazon”

Marketingsmetoden er især fordelagtig for mindre sælgere, da de ikke behøver holde øje med effektiviteten af deres reklamer og betale for dem før et salg, fortæller Alex Linde, der er vicepræsident for annoncering og møntning i Ebay:

”På denne måde er der ingen direkte risiko for sælgeren. Den eneste løftestang disse sælgere havde førhen var prisen, og ingen vil vækste kun ved hjælp af prisnedsættelser,” fortæller han til Womens Wear Daily. Han tilføjer, at platformens kunde- og sælgerdatabaser vil hjælpe med at målrette reklamerne mod de rette modtagere.

Konceptet bliver gradvist integreret på Ebay. I juni begynder man med et par hundrede sælgere i USA, Storbritannien, Australien og Tyskland.

Kilde: Womens Wear Daily