Det er jo dejligt, når også udenlandske kunder gerne vil købe i ens webshop. Men det kan være vanskeligt at hitte rede de forskellige nationale regler, når der handles på tværs af landegrænserne – selv i EU og EØS-landene (Schweiz, Liechtenstein, Island og Norge).
Nu er der imidlertid gratis hjælp at hente, når man prøver at orientere sig i de 30 forskellige EU/EØS-landes regler.
I Erhvervsstyrelsens Indre Marked Center kan man nu få gratis skræddersyet rådgivning om de regler og krav, der gælder ved e-handelseksport i EU/EØS-landene. For eksempel kan Indre Marked Center afklare spørgsmål indenfor følgende områder:
- Skat og moms
- Domænenavne
- Betalingstjenester
- Forsendelser
- Sprogkrav
- Markedsføring
- Certificering
- Forbrugerrettigheder
- Cookies og persondata
Du kan læse mere her om Indre Markeds Center under Erhvervsstyrelsen, der også kan kontaktes på 35 29 15 15 eller mail: imc@erst.dk