Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Bestyrelsesformand forlader Stylepit efter interne uenigheder

Nicolai Kærgaard har meddelt at han efter knap 10 måneder som Stylepits bestyrelsesformand fratræder sin post med øjeblikkelig virkning. Årsagen skal findes i uenigheder om virksomhedens fremadrettede strategi.
Nicolai Kærgaard har meddelt at han efter knap 10 måneder som Stylepits bestyrelsesformand fratræder sin post med øjeblikkelig virkning. Årsagen skal findes i uenigheder om virksomhedens fremadrettede strategi.

Året 2015 tegner til at blive et tumultarisk år for den danske onlinegigant Stylepit.com. I januar gik fusionen med det norske tøjselskab Conseptor i vasken, hvilket halverede virksomhedens aktieværdi. Og sent i går offentliggjorde Stylepit så, at bestyrelsesformand Nicolai Kærgaard fratræder sin post og udtræder fra bestyrelsesregi fra dags dato.

LÆS OGSÅ: ”Nedturen fortsætter for Stylepit”

Ifølge Stylepits selskabsmeddelelse er Nicolai Kærgaard trådt tilbage som følge af interne uenigheder med den øvrige bestyrelse om virksomhedens strategi.

Forsøg på at forbedre virksomhedspræstation

I marts meddelte Stylepit, at bestyrelsen og direktion havde igangsat en revision af strategiske og strukturelle muligheder for at øge omsætningen, indtjeningen og kapitalgrundlaget i virksomheden. I april var revisionen fortsat i gang, og Stylepit offentliggjorde, at det endnu ikke var besluttet om virksomheden ville indgå i en bestemt transaktion – hvis nogen overhovedet. Man ville dog udsende endnu en selskabsmeddelelse med yderligere information, når dette stod klart.

Den følge selskabsmeddelelse blev dog som bekendt ikke om den fremadrettede strategi, men i stedet om en fratrædelse fra de højeste gemakker. Hvad der skal ske med Stylepit er derfor endnu uvist.

LÆS OGSÅ: “Stylepit med blodrødt regnskab”

Ledelsen i Stylepit har tidligere fremsat, at virksomheden forventer en omsætningstilbagegang på -20 procent og en dyk i driftsresultat på -28 millioner kroner i regnskabsåret 2014/2015