20.04.15
Dansk selskab dømt for salg af Ralph Lauren kopier
Ralph Lauren har i dag fået Sø- og Handelsrettens ord for, at et dansk selskab, AB Trading af 2013 ApS, har solgt falske Ralph Lauren poloshirts.
AB Trading af 2013 ApS har solgt de falske Ralph Lauren poloshirts på sweetdeal.dk, spotdeal.dk, eurobonusplusdeal.dk og dagens-bedste.dk, skriver fashionlaw.dk, der udgives af Fashion Forums blogger, Christina Wiesner, der er advokat og partner i Aumento Advokatfirma. AB Trading påstod, at produkterne var ægte, men Sø- og Handelsretten fandt det bevist, at der var tale om kopier. AB Trading af 2013 ApS blev dømt til at destruere restlageret af produkterne samt betale kr. 75.000 i erstatning og kr. 100.000 i sagsomkostninger til Ralph Lauren. Du kan læse hele dommen her. |