Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Peak Perfomance pop-up butik giver gratis gavekort

Sportsfirmaet åbner virtuelle pop-up butikker ved solopgang – og nedgang. Butikkerne dyrker den smukke oplevelse og uddeler vouchers til kunderne.
Sportsfirmaet åbner virtuelle pop-up butikker ved solopgang – og nedgang. Butikkerne dyrker den smukke oplevelse og uddeler vouchers til kunderne.

Stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med en mobiltelefon i hånden. Så får du en voucher til Peak Perfomances netbutik. Det skriver detailfolk.

Virksomheden har lanceret 17 virtuelle pop-up butikker på 11 udvalgte steder rundt omkring i verden, der alle har en smuk udsigt. Lige fra bjergtoppe til golfbaner. Butikkerne har kun åbent i ”Magic Hour”, der er tidspunktet lige inden solopgang og solnedgang. Udgangspunktet for kampagnen er kundernes oplevelse af situationen.

LÆS OGSÅ: “To priser til Peak Performance”

”De virtuelle pop-up butikker skulle gerne virke som et ekstra incitament til at få en smuk oplevelse og som en brobygger mellem den fysiske og digitale verden,” fortæller online marketing og e-commerce manager hos Peak Performance, Robin Salazaar, til Huset Markedsføring.

For at få udleveret voucheren, skal kunden tage et selfie med den rigtige baggrund og lokation. Den danske virtuelle pop-op butik ligger på Amager Strand og åbner i timen før solopgang og solnedgang.

Kilde: Detailfolk