Wood Wood åbner herre shop-in-shop i Magasin
Københavner-brandet giver Magasins mandlige gæster mulighed for at købe deres kollektioner. For Wood Wood vil være til stede, hvor deres kunder er.Efter en succesfuld åbning af Wood Woods pige shop-in-shop i Magasin på Kongens Nytorv sidste år, har mærket valgt at åbne en tilsvarende til deres mandlige kunder på stormagasinets førstesal.
Virksomheden fortæller, at de tror på at være der, hvor forbrugerne er og ønsker således at være præsenteret på deres kernemarkeder med forskellige butikskoncepter. Ifølge Wood Wood sker åbningen på herreafdelingen efter ønske fra både Magasin og mærket selv.
LÆS OGSÅ: ”Wood Wood strammer op med succes”
Butikken er designet af Wood Wood-medstifter og kreativ direktør Karl Oskar Olsen. Indretningen, der består af et grafisk print fra mærkets arkiv og et farverigt modulsystem, skal afspejle brandets univers.
Shop-in-shoppen er åbnet og kan findes på Magasins førstesal.