Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Job, Navne, Udland

Ny administrerende direktør hos Mulberry

Det britiske luksusmærke har ansat ny topchef med bred erfaring fra flere, store modehuse.
Det britiske luksusmærke har ansat ny topchef med bred erfaring fra flere, store modehuse.

For få måneder siden offentliggjorde Mulberry, at de til sommer får ny kreativ direktør. Nu er der sket endnu en udskiftning i ledelsen. Thierry Andretta tiltræder i april stillingen som administrerende direktør, mens mærkets nuværende direktør Godfrey Davis vender tilbage til posten som bestyrelsesformand i virksomheden. Det skriver Just-Style.

Davis har gennem hele forløbet blot fungeret som midlertidig direktør, og han er glad for ansættelsen af Thierry:

”Jeg er henrykt over, at Thierry er gået med til at blive administrerende direktør. Han har en stor erfaring med mode – og luksusvarer, og han har en vilje til at styre vores ambitiøse planer for global vækst. I forbindelse med ansættelsen af vores nye kreative direktør, Johnny Coca, påbegyndte vi en omfattende søgning og konkluderede, at Thierry var en enstående kandidat til jobbet,” fortæller han.

LÆS OGSÅ: ”Mulberry hyrer ny kreativ direktør”

Som Davis selv påpeger, er high-end mode absolut ikke ukendt land for Mulberrys nye direktør. Han har tidligere stået i spidsen for mærker som Lanvin, Moschino, Céline og har senest været topchef i den luksuriøse smykkevirksomhed Buccellati.

Kilde: Just-Style