Med en score på 82 ud af 100 er Inditex kåret som den mest ansvarlige detailhandler ud af i alt fem virksomheder. Det sker på baggrund af rapporten ”The Responsible Supply Chain Benchmark 2014”, der er udarbejdet af The Dutch Association of Investors for Sustainable Development (VDBO).

Detailhandlerne blev vurderet på deres etiske regelsæt, om hvorvidt og hvor ofte de fører tilsyn med sig selv og om de overtræder reglerne. På alle tre punkter blev Inditex vurderet over de fire andre virksomheder Ahold, Unilever, Better Bed Hold. og Accell Group.

Spanskejede Inditex ejer blandt andre Zara, Pull and Bear og Massimo Dutti. I 2013 havde virksomheden en omsætning på knap 126 milliarder kroner.