Så er det nu, du har chancen for at få bedømt, om dine tekstiler eller smykker kan modtage dine kunsthåndværkerkollegers anerkendelse. Det sker, når KEA for 135. gang fejrer det ypperste danske kunsthåndværk.

Skønhed adler arbejdet

Hvert forår har kunsthåndværkere i Danmark muligheden for at blive tildelt den prestigefyldte Hetsch medalje, som består af en bronze- og sølvmedalje.

På forsiden af medaljen er et portræt af professor og arkitekt Gustav Friedrich Hetschs portræt og teksten “Han veiledede haandværkeren ved kunstens former”. På bagsiden står der “Skiönhed skal adle arbeidet.” De kunsthåndværere, der igennem årene har modtaget medaljen, er med den blevet anerkendt for deres vigtige bidrag til den danske kunsthåndværkstradition.

Sølv, bronze eller rejselegat

Den første medalje – den eneste, der er givet af guld – blev tildelt Hetsch i 1846 på foranledning af en række københavnske håndværkere. Derfor er sølvmedaljen den højeste anerkendelse, man kan opnå.

Kunsthåndværkere, hvis værk præmieres med en sølv eller bronzemedalje eller et rejselegat, modtager medaljen ved en overrækkelsesceremoni på Københavns Rådhus ved deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen.

Årets overrækkelses ceremoni finder sted den 12. maj. Efter prisceremonien udstilles vinderværkerne i Officinet i København fra 5. juni til 12. Juli.

De indleverede værker bedømmes i slutningen af april af Udvalget for Kunsthåndværkerprisen af 1879 samt et antal særligt fagkyndige.

I 2015 består bedømmelsesudvalget af følgende:

  • Bodil Busk Laursen
  • Bjørn Nørgaard
  • Kristin Urup
  • Castello Hansen

Fristen for at indlevere kunsthåndværk er den 17. april inden kl. 15.00. Bemærk, at KEA holder lukket i påsken, så du kan ikke indlevere værker til bedømmelse der.

Du kan læse mere om indlevering til bedømmelse ved at trykke her.