Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Selfridges åbner kønsneutral afdeling

Stormagasinet vil give kunderne en shoppeoplevelse, der gør op med forudindtagede opfattelser af, hvad det vil sige at være mand og kvinde.
Stormagasinet vil give kunderne en shoppeoplevelse, der gør op med forudindtagede opfattelser af, hvad det vil sige at være mand og kvinde.

Det er slut med kvindelige mannequindukker, når det britiske stormagasin Selfridges i marts åbner dørene op til en tre etager stor, unisex afdeling på Oxford Street, skriver detailfolk.dk.

”Ved at bevæge os væk fra traditionen med den samfundsmæssige kønsdefinition vil vi tage vores kunder med på en rejse, hvor de kan vælge at shoppe og klæde sig helt uden begrænsninger eller stereotyper,” fortæller Selfridges om projektet Agender i en pressemeddelelse.

På tøjstativerne kan kunderne kun finde unisextøj fra blandt andre Underground, Ann Demeulemeester og Comme des Garcons. Derudover vil der blive solgt bøger, film og fotografier, der udforsker og undersøger kønstematikken.

Agender-projektet er midlertidigt, og vil man nå at svinge forbi stormagasinets neutrale etager, skal det ske inden april dette forår.

Kilde: Detailfolk.dk