Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Name it vil ramme målgruppen med ny digital platform

Det danske børnetøjsmærke name it har lanceret et nyt online univers, der skal inspirere børnefamiliernes hverdag og imødekomme deres voksende, digitale forbrugervaner.
Det danske børnetøjsmærke name it har lanceret et nyt online univers, der skal inspirere børnefamiliernes hverdag og imødekomme deres voksende, digitale forbrugervaner.

Børnetøjsmærket name it kunne i fredags præsentere deres nyeste initiativ – online universet Inspired by Kids, der skal nå børnefamilierne i øjenhøjde og tilbyde dem indhold, der er drevet af dagligdagens behov. Name it vælger derfor at slå ned på børnefamiliernes voksende online-tilstedeværelse, der understøttes af de seneste tal over e-handlen.

LÆS OGSÅ: “E-handlen 2014: Her er de mest populære varekategorier”

Ifølge projektleder på Inspired by Kids, Trine Ørskov vil den nye platform tilbyde alt fra mode til madoplevelser med formålet at være inspirationskilde i en travl hverdag.

”Vi danske børnefamilier har travlt som aldrig før, men samtidig ønsker vi en indholdsrig og positiv hverdag, hvor der er plads til fest, gode grin og inspiration. Vi har ladet os inspirere af børns nysgerrige tilgang til verden i udviklingen af sitet, og fyldt det med leg, kreativitet, rejser, mode, eventyr og gode madoplevelser. Det er de elementer, vi har fundet ud af, forældrene ønsker at dele med deres børn,” siger Trine Ørskov i en pressemeddelse.

Børnefamilier handler mest på nettet

At name it vælger at lancere en digital platform til børnefamilierne stemmer godt overens med FDIHs seneste opgørelse over danskernes internetvaner.

Opgørelsen over e-handlen 2014 viser nemlig, at børnefamilierne var dén målgruppe, der handlede mest på nettet. Hele 32 procent handlede mere end fem gange per måned i 2014, og mens varegrupper som dagligvarer, mad og drikker er steget, var det især smykke, tøj og sko, der bliver puttet i børnefamiliernes kurve.

Hele årsrapporten kan læses  på FDIH.dk.