Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Modeuge

Fonnesbech: Miljøvenligt og moderigtigt tøj

Det er blevet populært at brande sig som bæredygtig. Modeugens åbningsshow præsenterede en kollektion, hvori designerne både har forsøgt sig med genbrug og økologi.
Det er blevet populært at brande sig som bæredygtig. Modeugens åbningsshow præsenterede en kollektion, hvori designerne både har forsøgt sig med genbrug og økologi.

Den danske og udenlandske modepresse var på plads, da Fonnesbech indtog Københavns Rådhus og åbnede modeugen. Til beatet fra en høj bas spankulerede de første modeller ned af catwalken og viste modeindustrien, at bæredygtigt tøj og skarptskåret design sagtens kan gå hånd i hånd.

LÆS OGSÅ: ”Modeuge skudt i gang med spirende økonomisk optimisme”

Ifølge designer Celina Fonnesbech forsøger mærket sig både med miljøvenlige løsninger i produktionen og i designet.

”Der er modulære principper og fleksible elementer i designet og spændende materialer som for eksempel økologisk uld, genbrugt polyester, økologisk silke med videre,” fortæller Celina Fonnesbech.

At der var tale om genbrugte stoffer og miljøvenlige materialer var dog ikke noget, man egentlig lagde mærke til ved dagens kollektion. Tværtimod så tøjet luksuriøst ud. Hermed beviser mærket, at man ikke behøver gå på kompromis, når man kombinerer mode og miljøspørgsmål. Og således bandt Fonnesbechs økologiske lyseblå silkebukser et bæredygtigt bånd om modeugens åbning.