Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Brasiliansk modegigant vil ind på det danske marked

Mærket Puket, der sælger ens tøj til mor og datter, leder efter en masterfranchisetager, der kan rulle en kæde af butikker ud Danmark over.
Mærket Puket, der sælger ens tøj til mor og datter, leder efter en masterfranchisetager, der kan rulle en kæde af butikker ud Danmark over.

De 150 eksisterende Puket franchise-butikker, der allerede findes i Brasilien, Venezuela og Panama, står til at få en flok danske søster-butikker. I hvert fald leder virksomheden efter en masterfrachisetager i Danmark. Det fortæller Toke Allentoft, der er partner i frachiseformidlingsfirmaet ChainIndex, til FashionForum.

I første omgang skal en dansk masterfranchisetager åbne en eller to butikker for at teste konceptet af på de danske forbrugere.

”Det er god latin i franchising. At først viser man selv, hvordan det skal gøres, og bagefter sælger man til andre. Det første halve års tid, vil det altså blive masteren, der tester om kollektionen passer, forklarer Toke Allentoft.

Puket vil bruge pilotprojektet i Danmark til at lodde stemningen på hele det skandinaviske marked, hvor franchisemasteren forventes at åbne 20-25 butikker. Hvis det går tilfredsstillende, er det virksomhedens ambition at åbne butikker på hele det nordiske marked.

Puket producerer styles til mor og datter, så de kan gå ens klædt. De producerer alt fra sokker til kjoler og badetøj – alt sammen i et farvestrålende og humørfyldt design.

Virksomheden er 27 år gammel og dens tøj distribueres til mere end 6.000 butikker.