Jack & Jones vinder tysk imageundersøgelse
Jack & Jones står som klar vinder af dette års Denim Image undersøgelse udført af det anerkendte tyske magasin TextilWirtschaft.Med en score i de helt høje toner står Jack & Jones som den klare vinder ud af undersøgelsens medvirkende 28 brands.
150 tyske indkøbschefer, alle med speciale i herretøj, er i undersøgelsen blevet stillet en mængde afklarende spørgsmål omkring branchen. Ud fra deres svar bliver alle brands vurderet i kategorier som levering, profit og sortiment.
Undersøgelsen afklarer blandt andet, hvilken position denim brands indtager i forhold til deres konkurrenter, deres modeappel, og ikke mindst pris – alt sammen på det tyske marked.
Den høje score er Jack & Jones resultatet af et tæt samarbejde mellem de tyske kunder og samarbejdspartnere samt Jack & Jones.
“Tyskland er vores absolutte største marked, og vi sender en stor tak til alle involverede: Kunder, partnere og naturligvis vores utroligt dedikerede og passionerede jeansproducenter i Italien og Tyrkiet. Alle er en del af JACK & JONES’ fortsatte succes,” siger Jack & Jones’ indkøbschef, Anders Gam Director i en pressemeddelelse.
Selve resultatet og uddybningen af undersøgelsen bliver afsløret 27. november i 48. udgave af TextilWirtschaft.