Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

I seng med Tom of Finland

Det finske tekstilbrand Finlayson lancerer en eksklusiv kollektion som hyldest til kunstneren Tom of Finland – en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige homo-erotiske kunstnere.
Det finske tekstilbrand Finlayson lancerer en eksklusiv kollektion som hyldest til kunstneren Tom of Finland – en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige homo-erotiske kunstnere.

Hans kunst hænger på MOMA i New York. Han hyldes som ’the leather man’ i en stor feature i det nye nummer af Wallpaper. Hans kunst er kommet på verdens første homo-erotiske frimærke. Og han hyldes for at have introduceret den maskuline homoseksuelle mand. Tom of Finland fik sit kunstnernavn af en amerikansk magasinredaktør, som syntes, at navnet Touko Laaksonen var for vanskeligt.

Nu lancerer det finske tekstilbrand Finlayson: Tom of Finland by Finlayson Collection – en eksklusiv kollektion af sengetøj og badehåndklæder designet som hyldest til kunstneren Tom of Finland. Finlayson er Finlands ældste tekstilbrand, grundlagt i 1820, og skaber af mere end 14.000 prints, som i dag findes i millioner af hjem verden over, heriblandt flere ikoniske prints, der har samlerstatus blandt andet i Japan.

”Tom of Finland by Finlayson Collection trækker på de innovative og banebrydende finske design- og kunsttraditioner samtidigt med, at de hylder kunstneren Tom of Finland, en af de mest berømte og respekterede finske kunstnere nogensinde,” siger Risto Voutilainen, COO for Finlayson. Han er en af de tre nye ejere, der sammen overtog Finlayson i juni i år med en målsætning om at skabe et succesrigt og modigt nyt Finlayson uden at glemme virksomhedens historie.

“Tom of Finland by Finlayson Collection er skabt med nogle af kunstnerens erotiske tegninger, fordi vi også vil formidle budskabet om respekt og tolerance til hele verden,” siger Risto Voutilainen om kollektionen, der er centreret om to originale værker med titlerne ’Fellows’ og ’Face to Face’ på sengetøj i satin, håndklæder, badehåndklæder og en tote bag.

“Jeg er overbevist om, at Touko Laaksonen ville være stolt af den respekt, han har opnået som kunstner gennem de seneste år i kraft af Tom of Finland Foundation og finske trendsættende virksomheder som Finlands postvæsen og nu Finlayson,” siger Berndt Arell, der er direktør for Sveriges Nationalmuseum om Tom of Finland og fortsætter:

“At udvikle sig til en verdensberømt kunstner krævede viljestyrke og modige værker i et samfund, der dengang hverken rummede respekt eller tolerance,” siger Berndt Arell, som også er medforfatter og researcher på bogen ‘Tom of Finland – Unforeseen’.

Fakta om Tom of Finland

  • Tom of Finland blev født Touko Laaksonen i 1920 i landsbyen Kaarina, Finland. Han døde i 1991 i Helsinki.
  • Han er blevet kaldt “den mest indflydelsesrige skaber af homoseksuel erotiske tegninger” af kulturhistoriker Joseph W. Slade.
  • Tom of Finland fik sit kunstnernavn i 1957 af en amerikansk redaktør, som syntes, at det finske Touko Laaksonen var for vanskeligt for læserne at huske og derfor gav ham navnet ‘Tom of Finland’.
  • Tom of Finlands kunst anerkendes i stigende grad og hans værker er del af de permanente udstillinger på såvel MOMA Museum of Modern Art i New York, Los Angeles County Museum of Art, The Art Institute of Chicago og San Francisco Museum of Modern Art.
  • Senest har Tom of Finland været del af Art Basel 2014 – en af de mest prestigefyldte internationale kunstmesser.
  • Tom of Finland er udgivet på frimærke i Finland i september 2014 – verdens første homo-erotiske frimærke.

Finlayson lancerer Tom of Finland by Finlayson i mere end 30 lande i Europa, USA, Australien og Asien.