Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne

Michala Wiesneck designchef for nyt Esprit-mærke

Michala Wiesneck er tiltrådt som Head of Design hos Esprit Europe. Dermed får den danske designer en fremtrædende rolle i et designhus med mere end 8.500 forhandlere.
Michala Wiesneck er tiltrådt som Head of Design hos Esprit Europe. Dermed får den danske designer en fremtrædende rolle i et designhus med mere end 8.500 forhandlere.

Med base både i København og på Esprits hovedkontor i Amsterdam skal den tidligere InWear- og DAY-designer blandt andet skabe et helt nyt brand fra bunden. Navnet er ’Every.Day.Counts’, og Michala Wisneck har udviklet på linjen profil siden januar 2014.

Siden september 2011 har Esprit arbejdet med en revitalisering af brandet, og Every.Day.Counts er en vigtig del af den strategi.

Ved siden af stillingen hos Every.Day.Counts, fortsætter Michala Wisneck arbejdet med sit eget brand M-Wisneck. Brandet vokser støt og er en solid succes i fem lande. Og Michala Wisneck er glad for, at de to opgaver kan kombineres:

“Det er fantastisk igen at være en del af et stort brand, tænke corporate og arbejde globalt, samtidig med at jeg kan dyrke mit eget brand. Esprit er inde i en meget dynamisk udvikling med en ny ledelse, der er håndplukket til opgaven og en målretning af forretningsmodellen til direkte retail. Every.Day.Counts har været på tegnebordet længe, og det har været super spændende for mig at forme det nye brands design-dna fra bunden,” siger Michala Wisneck i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Jeg glæder mig og jeg har i lang tid ønsket mig en udfordring af den type – ved siden af, at jeg stadig kører M-Wisneck og lader det brand vokse organisk’.

Every.Day.Counts blev introduceret 16. oktober med en butiksåbning i Amsterdam samt online-premiere på brandets webstore.