Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Udland

Cambodja hæver mindstelønnen med 28 procent

Fabriksarbejdere i Cambodja kan se frem til en månedlig lønstigning fra 100 til 128 dollars om måneden fra 1. januar. Fagforeninger havde dog krævet en stigning på 40 procent.
Fabriksarbejdere i Cambodja kan se frem til en månedlig lønstigning fra 100 til 128 dollars om måneden fra 1. januar. Fagforeninger havde dog krævet en stigning på 40 procent.

168 kroner ekstra om måneden. Sådan lyder resultatet af de seneste forhandlinger om mindstelønnen for fabriksarbejderne i Cambodjas tøj- og tekstilsektor.

Fra 1. januar 2015 stiger mindstelønnen med 28 procent fra 100 US dollars om måneden til 128 US dollars. Fagforeningerne havde imidlertid krævet en stigning til 140 US dollars, og er derfor utilfredse med udfaldet. Det til trods, så har fagforeningerne besluttet ikke at indlede strejker, som dem, der ramte landet i december 2013 og januar i år.

LÆS OGSÅ: ”Nye massebesvimelser i Cambodja”

Her kulminerede urolighederne, da mindst fem demonstranter blev skudt og dræbt af politiet i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Dengang blev urolighederne udløst, da mindstelønnen blev forhøjet fra 80 US dollars om måneden til 100 US dollars, mens fagforeningerne dengang krævede en stigning til 160 US dollars.

Ifølge avisen Cambodia Daily har fagforeningerne advaret om, at protesterne kan blive taget op igen, hvis boligudlejere omkring fabrikkerne skruer op for huslejepriserne, hvilket de angiveligt har gjort i kølvandet på tidligere lønstigninger.

LÆS OGSÅ: ”Otte brands vil forhøje mindstelønnen for Cambodjas syersker”

Tidligere på efteråret sendte H&M og syv andre toneangivende brands, der alle sourcer fra Cambodja, et brev til landets regering, hvor de skrev, at de ville være villige til at betale mere i løn til de ansatte på landets tøjfabrikker.