Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Gardenia opruster på PR og marketing

Skovirksomheden Gardenia, der fører de to brands ’Gardenia Copenhagen’ og ’Shoe Biz Copenhagen’ opruster nu på PR og marketing med ansættelsen af Ditte Duus Gjessing, der får ansvaret for samlede PR og marketing aktiviteter i Danmark.
Skovirksomheden Gardenia, der fører de to brands ’Gardenia Copenhagen’ og ’Shoe Biz Copenhagen’ opruster nu på PR og marketing med ansættelsen af Ditte Duus Gjessing, der får ansvaret for samlede PR og marketing aktiviteter i Danmark.

Gardenia tager dermed sin PR og marketing in-house. Ditte Duus Gjessing kommer fra en stilling som account manager i PR-bureauet MSLGROUP Denmark, der har stærk nordisk tilstedeværelse. Hun bliver per 1. november ansvarlig for begge Gardenias brands.

”Vi kan se, at det er blevet vigtigere end nogensinde før at fokusere på PR og marketing. At pleje vores omdømme og styrke vores relationer til pressen,” siger Allan Gutkin, der er direktør og ejer af Gardenia.

Efter tre år som account manager hos PR-bureauet MSLGROUP Denmark skal Ditte Duus Gjessing nu stå for alle PR-aktiviteter samt al kontakt til presse og medierne.

”Gardenia er et brand, jeg ser stort potentiale i, og som jeg tror vil kunne komme endnu længere med en strategi, der i højere grad satser på sociale medier og inddragelse af relevante ambassadører og samarbejdspartnere. Det kan både være indenfor blogverdenen og de sociale medier,” siger hun til FashionForum.

Ditte Duus Gjessing ser frem til at fordybe sig i en virksomhed, hvor hun i MSLGROUP Denmark har arbejdet med mange og meget forskelligartede kunder.