Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Grønlandsk sælskind lider stadig

Sælskind er bæredygtigt, men der er stadig mange forbrugere og producenter, der ikke ved, at materialet overhovedet er lovligt.
Sælskind er bæredygtigt, men der er stadig mange forbrugere og producenter, der ikke ved, at materialet overhovedet er lovligt.

I 2009 indførte EU et forbud mod import af sælskindsprodukter. Men de eskimoiske befolkningsgrupper – herunder særligt de grønlandske inuitter – blev undtaget, fordi forbuddet ikke skulle have negative konsekvenser for grønlænderne.

På trods af undtagelsen – den såkaldte inuitundtagelse – har forordningen påvirket eksporten af sælskind fra Grønland så meget, at den på få år er faldet med 90 procent – fra 60 millioner til seks millioner om året siden 2006. Ifølge Inuit Sila, som er en informationsorienteret kampagnevirksomhed, skyldes det, at detailhandel og forbrugere ikke kender til inuitundtagelsen.

I samarbejde med den grønlandske fisker- og fangerorganisation, arbejder Inuit Sila med at udvikle promoverende kampagner for de grønlandske sælfangere. Formålet er at sætte fokus på fangernes bæredygtige sælfangst og gøre opmærksom på konsekvenserne af EU’s importforbud mod sælskindsprodukter. Håbet er dermed at medvirke til, at EU’s importforbud bliver afskaffet.

I 2012 gennemførte Inuit Sila en undersøgelse, der viste, at kun to ud af 10 danskere kendte til inuitundtagelsen. Den faldende eksport har ført til et fald på 34 procent i antallet af sælfangere. Det viser en undersøgelse foretaget af den grønlandske fisker- og fangerorganisation, KNAPK, i 2014.

”Overordnet set støder vi på, at sælskind har et dårligt navn, fordi mange i verden tror, at måden sæler jages på er grusom og inhuman. Det er den helt store forhindring. Derudover har folk en følelsesbaseret holdning til sælen, fordi de synes, det er et sødt dyr. Det skaber enorme problemer for fangernes levevis. Desuden er det også problematisk, at folk ikke kender til inuitundtagelsen, og faktisk er det den største modstand, vi støder på,” fortæller Rasmus Holm, som er talsmand og administrerende direktør for Inuit Sila til FashionForum i et telefoninterview.

LÆS OGSÅ: Great Greenland ansætter Benedikte Utzon som designer

Danske designere sætter fokus på sælskind

Det grønlandske folk har en 4.000 år lang tradition for sæljagt og udnytter i den forbindelse alle dele af dyret. Den tradition vil nogle danske designere gerne beskytte.

En af frontløberne er Benedikte Utzon, der i 2013 lancerede et modeshow i samarbejde med Great Greenland for at promovere grønlandsk sælskind. Også designeren Christel Aistrup, der er administrerende direktør for Ethno, arbejder sammen med Great Greenland for at ændre folks opfattelse af sælskind.

”Der er stadig en del fordomme omkring sælskind. Mange tror stadig, at sælskind er ulovligt, men jo flere gange folk hører historien om, at sælskind fra Grønland faktisk er lovligt og er et helt igennem bæredygtigt produkt, vokser interessen,” siger Christel Aistrup til FashionForum.

Også det unge designtalent Mark Kenly Domino Tan, som netop har vundet Dansk Design Talent – Magasin Prisen, gør en indsats for at promovere sælskind. I samarbejde med Kopenhagen Fur vil Mark Tan til januar præsentere en ’markedsføringskollektion’, som skal medvirke til at promovere sælskind i modebranchen.

Læs også: Grønlandske sælfangere indgår samarbejde med Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur indgik i 2013 en samarbejdsaftale med Great Greenland om at øge forståelsen af og interessen for sælskind. Siden 2013 har Kopenhagen Fur haft eneret på at sælge al sælskind fra Grønland, og de præsenterer nu sælskind på deres fem årlige auktioner. Der ud over er sælskind en del af Kopenhagen Furs faste markedsføringsaktiviteter.