Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge, Navne

Kaos og perfektion ved Ole Ydes show i Paris

Showet blev udskudt i over en halv time, fordi demonstranter havde besat runway’en. De nægtede at gå, før de havde fået lov til at komme med en erklæring imod den franske regerings planer om at skære i de supplerende dagpenge for kunstnere.
Showet blev udskudt i over en halv time, fordi demonstranter havde besat runway’en. De nægtede at gå, før de havde fået lov til at komme med en erklæring imod den franske regerings planer om at skære i de supplerende dagpenge for kunstnere.

Showet var det afsluttende for den franske modeuge og Yde optrådte dermed for anden gang i år i den officielle show-kalender.

LÆS OGSÅ: “Yde atter med på modeugen i Paris”

Trods den lettere kaotiske begyndelse, leverede Yde en vare, som det virker sandsynligt vil appellere til det internationale publikum, mærket går efter: Man gik ud i den milde, franske efterårsaften med en oplevelse af at have set en kunstner endelig slippe tøjlerne lidt. Kollektionen har ud over sin sædvanlige stilrene og æggende strenghed noget velafbalanceret farverigt og legesygt over sig, som fremstår både visionært og brugbart.

En kollektion, der gør en glad i låget

Alle Ydes fingeraftryk er stadig med i kollektionen, der er kendetegnet ved lydefrit skrædderhåndværk med sans for detaljerne. Dertil kommer Ydes mere overordnede fremhævelse af det bedste ved det feminine. Som kvinde, er det let at føle, at Ole Yde forstår drømmen om kvinden – også den, hun har om sig selv.

LÆS OGSÅ: “Ole Yde: Det handler om at forføre”

Yde har til sin SS2015 kollektion ladet sig inspirere af 1800-tallets Frankrig og japansk kultur fra samme periode.  Elegancen er intakt, men der ud over er der print og farvevalg, som er inspireret af japanske malerier og kaligrafi. Det giver livskraft, dynamik og styrke – blandt andet eksemplificeret ved nogle interessante læderplisseringer – som man må være gjort af sten for ikke at blive glad i låget af at se på.

For smukt til at kunne ødelægges

Efter at have været tvangsindlagt til de insisterende – om end ret få, formentlig kun omkring 20 – franske demonstranter, åndede man som tilskuer lettet op på egne og Ydes vegne over. ”Pyt,” tænkte man over, de på vej ud havde afsunget storladne protestsange og viftet med et banner, der bedst kan beskrives som ’endog særdeles hjemmelavet’.

Det var en lise, at det ene gennemførte, humørfyldte og overraskende signaturklædestykke efter det andet nu havde overtaget spotlyset. Det var for smukt til, at oplevelsen af dansk prêt-à-porter kunne ødelægges af en gruppe forvildede franske protesterende.

Velfungerende samarbejde med Georg Jensen

Yde meddelte umiddelbart forud for showet i Paris, at han har indgået et samarbejde med Georg Jensen, der trods udenlandsk ejerskab stadig står som noget af det mest klassiske og stilrene indenfor dansk design.

LÆS OGSÅ: “Store danskere skal sælge Georg Jensen”

Det ligger i god tråd forretningsmæssigt med Ydes ambitioner, herunder på de asiatiske markeder. Også kreativt supplere Yde og Georg Jensen hinanden. Det endda så subtilt, at selv lyden af halskæderne understregede det florlette, livsglade, meget kvindeligt værdige og alligevel håndværksmæssigt solide, der kendetegner Ydes SS2015.

Stående ovationer trods strømafbrydelse

Allerede efter ganske få styles virkede publikum komplet fortryllet. Glemt var demonstranterne og ingen kunne forestille sig, at showet kunne blive ramt af yderligere uheld. Men det kunne det.

Cirka en tredjedel inde showet gik strømmen. De forbløffede gæster, der syntes lige dele vantro og behageligt hypnotiserede, lod øjnene følge de to styles, der på det tidspunkt uden musik og lys stadig var i færd med at skridte runway’en af, før showet blev afbrudt. Efter en kort pause – og en opmuntrende klapsalve fra salen – kom lys og musik dog tilbage og showet blev fuldført med stående ovationer.

En uforglemmelig oplevelse

Yde tittede blot kort frem for at modtage de fremmødtes applaus og ønskede ikke at vise sig yderligere efter showet, som det må formodes ikke gik, som han havde haft til hensigt.

Men Ole Yde kunne ellers sagtens have været bekendt at modtage de fremmødtes hyldest: Showet var uforglemmeligt. Og det ikke på grund af nogle forkølede demonstranter og en lille strømafbrydelse. Med Ole Ydes SS2015-show fik beskueren en oplevelse af en kunstner, der har fået den slags mod, man kommer i besiddelse af, når man er modnet, når man tør livet, fordi man ved, at man kommer til at rejse sig igen – også selv om det en gang i mellem kan føles som om, intet går, som man har planlagt. Det var kreativt og menneskeligt en berigende og livsbekræftende oplevelse, som man ikke sådan glemmer.

Hvem: Ole Yde
Hvad: Afsluttende show for den parisiske modeuge (den officielle showkalender)
Hvor: La Chapelle, École Nationale Supériere des Beaux-Arts, Paris
Hvornår: Onsdag den 1. Oktober 2015